Dansk Yoga er både en forening og en uddannelse. Foreningen ’Dansk Yoga’ blev stiftet i 1970 af en gruppe yogalærere, der ønskede at tilpasse yoga til dansk kultur og levevis, så yoga uden vanskelighed kunne bruges og forstås af mennesker i alle aldre og samfundslag. Deraf kommer navnet ’Dansk Yoga’. Dansk Yoga følger ingen guru, men lader sig inspirere af mange dygtige udøvere og undervisere. Senere stiftedes uddannelsen for at skabe en grundig, almen og effektiv uddannelse. Tilrettelagt, så den er landsdækkende, med samme krav i hele landet. Over næsten hele landet findes der i dag Dansk Yoga lærere som har gennemgået den grundige 2-årige uddannelse. Foreningen Efter endt uddannelse kan læreren vælge at tilslutte sig netværket af Dansk Yoga lærere i foreningen. Foreningen arrangerer små og store kurser for medlemmerne, for at inspirere, vedligeholde og efteruddanne samt at få lejlighed til at være sammen. På det store sommerkursus er det ofte udenlandske lærere der underviser.
Ovenstående arrangementer er lukkede og kun for Dansk Yogas medlemmer.
Læs mere om uddannelsen her
Henvendelse til foreningen går via formand Majbritt Thomsen
|
|
Lærernes kunnen Yogaøvelsernes dybdevirkning på krop og sind er ganske enestående. Ikke nogen anden kropstræning giver styrke, smidighed og total afspænding på samme tid og på en så effektiv måde, med bevidst påvirkning af hele kroppen.
De fysiske øvelser, som Dansk Yogas lærere benytter, er de oprindelige, udbygget med utallige variationer. Brugt systematisk og varieret betyder det, at der ikke er et eneste sted i kroppen, der ikke bliver påvirket, stimuleret og givet ny energi.
Der kan være sygdomme og problemer der gør, at man bør undgå visse stillinger, men læreren er uddannet til altid at kunne finde alternativer og lettere øvelser at udføre, så alle deltagere kan arbejde helt efter egen kunnen og behov. Det er et særkende for holdene, at ganske unge mennesker og meget gamle kan deltage i samme undervisning, og få lige megen glæde af det. Nogle underviser i meditation, andre ikke. Kontakt din lærer for nærmere oplysning herom.
Dansk Yoga tror på den enkelte lærers frihed til at udvikle sig individuelt, og til selv at skabe den undervisningsform, der passer ham/hende og holdene bedst. Vore mange elever har således chance for finde et hold og en lærer der passer netop til dem.
|
|
  |